Familieholdet 1½ – 2 år

Trænings tid: Onsdag kl. 16.30 – 17.30
Trænings sted: Byhallen Sal 1 
Målgruppe: Forældre med børn, 1½ – 2 år
Første træning: 01. september 2021
Sidste træning: 06. april 2022

Pris:  kr. 625,-

  

Husk, at det er dit barns navn og fødselsdato, du skal tilmelde dette hold!

Holdbeskrivelse
Familie gymnastik er for børn mellem 1½ - 2 år med forælder/bedsteforælder. Gymnastik, leg, sang og redskaber er kernen i vores time. Vi bestræber os på at benytte redskaberne hver gang, for at styrke børnenes motorik.

Indhold i timen

  • Samarbejdsøvelser (voksen-barn) og (barn-barn)
  • Sanglege
  • Redskabsbane/redskabstilvænning
  • Udvikling af barnets sanseapparat gennem leg
  • Aktiviteter med bolde og andre håndredskaber

Aktiviteterne er tilrettelagt med henblik på at udvikle og stimulere børnenes bevægelsesglæde, at give jeres børn gode oplevelser ved brug af kroppen, så de bevarer lysten og glæden ved at bevæge sig og skabe grundlag for livslang idræt.

Praktisk information
Så lidt tøj som muligt giver den bedste bevægelsesfrihed, så derfor vil vi anbefale T-shirt, korte bukser, bare fødder/gymnastiksko og langt hår sat op i en hestehale. Selv om lektionen kun er på 1 time, kan børnene godt blive tørstige, så medbring en flaske vand.

OBS! Der kan være køligt i hallen. Det er muligt at købe gymnastiksko ved instruktørerne til 95 kr. pr. par. Spar 20% - overskuddet går til foreningen. Betal med mobile pay.

Forældre: Det forventes at forældre deltager aktivt i timen med barnet, så mød op i fritidstøj, for vi skal nemlig krybe, kravle, klatre osv.

Instruktører

Birgitte og Susanne