Hedensted Gymnastikforening ● Træningssted: Byhallen, Østerled 8 ● 8722 Hedensted
+45 21 83 84 28
hgf@hedenstedgf.dk

Springgymnastik

Springgymnastik

Springgymnastik
Hedensted Gymnastikforening er kendt i Hedensted og omegn som værende en dynamisk og attraktiv gymnastikforening med et godt og aktivt springmiljø. En gymnastikforening som både har fokus på breddeidræt og talent udvikling. Vores springteam arbejder for at give børn og unge grundlæggende færdigheder indenfor springgymnastikken. Undervisningen bygger på grundlæggende færdigheder, som kropskontrol, styrke og koordination. Gennem disse bevægelseserfaringer giver vi børn og unge lyst og mulighed for at lære og udvikle deres spring. Hedensted Gymnastikforening har som mål at vi hvert år bidrage med en eller flere gymnaster til DGI’s landsdelshold.

Hvad kan vi tilbyde?
Tilsammen byder vi på børne-, junior- og elitetrampolin, airtrack, 15 m airtrack pro med indspringskile, stationær springgrav i form af softmåtte, nedspringsmåtter med side og endekasser samt softtop og meget mere samt ikke mindst et fantastisk trænerteam som glæder sig til at udvikle springernes færdigheder. Vores springmiljø er godt og aktivt, og vi garanterer børn og unge udfordring – uanset hvilket niveau de begynder på!

Indhold i træningen
Med udgangspunkt i gymnasternes evner og færdigheder tilrettelægges undervisningen, således at den enkelte gymnast, så vidt det er muligt, bliver udfordret på sit eget niveau. Vi laver en masse øvelser på specielt opbyggede springbaner, der bygger springgymnasterne op til at blive gode springere. Undervisningen byder på fordybelse i de enkelte spring og teknikker. Vi arbejder således med de enkelte dele af springene, således at der hver for sig bliver sat fokus på tilløb, indspring, afsæt, selve springet samt landing.